Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på pjdpension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Beskrivelse af aktivklasser

Du finder nedenfor en beskrivelse af de aktivklasser som indgår i de fælles samfundsforudsætninger. De fælles samfundsforudsætninger er en del af et fælles brancheinitiativ fra Forsikring & Pension.

På din pensions- og forsikringsoversigt har vi angivet, hvilke forudsætninger, herunder samfundsforudsætninger, som vi har brugt ved beregning af prognoser for størrelsen af dine pensioner. Et væsentligt element i samfundsforudsætningerne er, at der er fastlagt 10 aktivklasser med tilhørende forudsætninger for afkast.

Du kan nedenfor læse mere om, hvad der ligger i de 10 aktivklasser. Stats- og realkreditobligationer er måske ikke helt fremmed for dig, men hvad ligger der f.eks. i en en High-yield obligation?

Beskrivelsen er ikke udtømmende.

Stats- og realkreditobligationer

Ud over danske stats- og realkreditobligationer, dækker denne aktivklasse også over udenlandske statsobligationer, andre sikre obligationer og Indeksobligationer på udviklede markeder. Udviklede markeder findes f.eks. i Danmark, Tyskland, Frankrig, England, Japan  og USA.

Investment grade obligationer

Er en obligation, hvor et kreditvurderingsinstitut (f.eks. Standard & Poors) har vurderet obligationen til at have en vis kvalitet - dvs. at der en forholdsvis stor sikkerhed for at obligationen igen bliver indfriet. Altså at investoren får sine penge igen.

High-yield obligationer

Obligationer, som giver et højt afkast - typisk obligationer udstedt af selskaber (erhvervsobligationer) eller lande med et højt renteniveau. De er ofte forbundet med en større risiko for investor.

Emerging markets statsobligationer

Statsobligationer fra ikke-udviklede markeder. Ikke-udviklede markeder kan f.eks. være Kina, Brasilien, indien, Tyrkiet, Rusland og Sydafrika.

Globale aktier (developed markets)

Børsnoterede danske og udelandske aktier på udviklede markeder. Udviklede markeder findes f.eks. i Tyskland, Frankrig, England, Japan  og USA.

Emerging markets aktier

Børsnoterede aktier på ikke-udviklede markeder. Ikke-udviklede lande kan f.eks. være Kina, Brasilien, indien, Tyrkiet, Rusland og Sydafrika.

Private equity

Er investeringer direkte i selskaber uden om en offentlig handelsplads (f.eks. er Københavns fondsbørs en offentlig handelsplads).

Infrastruktur

Er investering i transport (f.eks. havne, veje, broer), kommunikation, skov (som også kan være placeret under Ejendomme), men kan også være energi- (f.eks. el) og vandforsyning

Ejendomme

Danske og udenlandske ejendomme. Herunder kan også findes skov (som dog også kan ligge under infrastruktur).

Hedgefonde

En hedgefond er et investeringsselskab, der søger at udnytte ubalancer på de finansielle markeder til at skabe høje afkast. Der anvendes typisk komplekse finansielle instrumenter og/eller gearing (investering for lånte midler).

Kontakt Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger