Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på pjdpension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Dækning ved tab af erhvervsevne

Hvis du mister evnen til at arbejde helt eller delvist, kan du have ret til udbetaling fra din pensionsordning i Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger.

Har du mistet din erhvervsevne, skal du kontakte os på telefon 77 55 68 68.

Du kan søge om dækning ved tab af erhvervsevne, når sygdom eller ulykke medfører, at din erhvervsevne er nedsat helt eller delvist.

Pensionsordningen kan indeholde disse dækninger ved tab af erhvervsevne:

  • Hel invalidepension – månedlig pension, hvis du mister 2/3 din erhvervsevne.
  • Halv invalidepension – månedlig pension, hvis du mister 1/2 af din erhvervsevne
  • Invalidesum – en engangssum ved invaliditet inden du fylder 60 år.
  • Børnepension – månedlig pension til dine børn under 19 eller 24 år.
  • Præmiefritagelse – pensionskassen fortsætter indbetalinger til din pensionsordning, hvis du selv må stoppe med at arbejde.

Du kan se, hvordan du er dækket på din pensions- og forsikringsoversigt.

Hvornår kan du få dækning?

Skadesafdelingen i Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger vurderer, om din erhvervsevne er nedsat i et omfang, at vi kan give dig dækning. Du har ret til dækningerne ved invaliditet fra den 1. i måneden efter, at din erhvervsevne er nedsat, men tidligst når din løn/erhvervsindtægt er stoppet.

Du kan læse de nærmere regler i dine vilkår i Regler & Paragraffer

Når indbetalingen er stoppet

Hvis du er syg, er det vigtigt, at du tager stilling til, hvad der skal ske med pensionsordningen.

Du har 12 måneder til at bestemme, hvad der skal ske med din pensionsordning fra den dag, din arbejdsgiver stopper med at indbetale. Efter de 12 måneder, bliver din pensionsordning ændret til en præmiefri forsikring (fripolice), og det betyder, at dækningerne enten bliver mindre eller bortfalder. Læs mere om fratrædelse.

Ønsker du at høre om dine muligheder, er det vigtigt, at du ringer til os i god tid, inden pensionsdækningerne ophører. Du kan ringe til vores kunderådgivning på 77 55 63 33.

Rådgivning fra Sundhedscentret

Som en del af din pensionsordning tilbyder Sundhedscentret i Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger råd og vejledning om fx:

  • Dine muligheder og lovregler under sygemelding
  • Samarbejdet mellem dig, din arbejdsgiver og kommunen
  • Indsatser, der støtter fastholdelsen af din tilknytning til arbejdsmarkedet
  • Hvad sker der med din pensionsordning under sygemelding eller ved fratrædelse

Du er velkommen til at ringe til Sundhedscentret på telefon 77 55 69 61.

Offentlige ydelser

Du kan have forskellige muligheder for udbetalinger fra det offentlige. Kontakt vores socialkonsulenter i Sundhedscenteret på telefon 77 55 69 61, hvis du ønsker rådgivning eller vejledning i de offentlige ydelser. Hjælpen er gratis.

Læs om de offentlige ydelser, der kan være relevante for dig.

FAQ / Dækning ved tab af erhvervsevne
Hvor kan jeg se, hvad jeg kan få udbetalt, hvis jeg bliver syg?

På din pensions- og forsikringsoversigt kan du se, hvilke dækninger du har. Du kan se din pensions- og forsikringsoversigt ved at logge ind.

Du er også velkommen til at kontakte en af vores rådgivere på 77 55 63 33.

Hvordan søger jeg om dækning ved sygdom?

Hvis du ønsker at søge om udbetaling på grund af sygdom, skal du ringe til vores skadesafdeling på telefon 77 55 68 68.

Du kan se, hvordan du er dækket på din pensions- og forsikringsoversigt

Bliver min udbetaling modregnet i den offentlige førtidspension?

Din og din ægtefælle/samlevers indtægter har betydning for størrelsen af den offentlige førtidspension. Så udbetalinger fra Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger bliver modregnet i en offentlig førtidspension. 

Hvad gør jeg, hvis jeg har kommentarer til afgørelsen af min ansøgning?

Indimellem kan der opstå spørgsmål til vores afgørelse af en ansøgning.

Har du spørgsmål, kommentarer eller nye oplysninger til din ansøgning, kan du kontakte Skadesbehandling i Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger.