Lad os bare være realistiske: Mange oplever bump på vejen i løbet af et almindeligt langt arbejdsliv.

Smerter i ryg, skuldre og nakke samt stress er nogle af de typiske årsager til sygemeldinger, vi ser hos vores kunder og medlemmer, men det sker også, at for eksempel yngre og ellers helt raske mennesker pludseligt bliver ramt af alvorlig sygdom. I den forbindelse er forsikringsdækningen et rigtig godt sikkerhedsnet, der skaber tryghed for dig og din familie.

Nogle af bumpene er vi ikke selv herre over, men faktisk kan vi selv gøre meget for at forebygge.

Hvis vi begynder med bevægeapparatet, har vi selv i Sampension kørt et forsøg med elastiktræning, hvor medarbejderne i Skades- og Sundhedscentret to gange om ugen har lavet en række øvelser, der forebygger og afhjælper nakke-, ryg- og skulderskader. De første erfaringer viser, at 10 ud af 11 medarbejdere med ondt i enten nakke, skulder eller ryg efter forsøget har oplevet færre smerter. Mine bedste råd til forebyggelse af skader i skulder, nakke og ryg er altså baseret på vores egne erfaringer:

- Gør det enkelt

- Gør det sammen med andre 


Og så kommer vi ikke uden om, at stress er en stor udfordring – både for den enkelte, for arbejdsgiverne og for samfundet. Det er individuelt, hvad der trigger stress, og hvordan den enkelte bedst håndterer det, men jeg har et par generelle råd til forebyggelse af stress:

- Tal åbent om det på arbejdspladserne

- Forebyggelse af stress er et delt ansvar mellem medarbejderen og arbejdsgiveren. Jeg mener, at lederen har et særligt ansvar i forhold til at hjælpe de medarbejdere, der er i farezonen for at blive ramt af stress, med for eksempel at prioritere og strukturere deres arbejdsopgaver 


Er du i tvivl om, hvordan du bedst forebygger sygefravær, er du altid velkommen til at kontakte vores Sundhedscenter, der sidder klar med proaktiv rådgivning på telefon

77 55 69 61.

Med venlig hilsen
Pia Larsen

Sundheds- og skadeschef i Sampension