Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på pjdpension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Ilse Ankjær Rasmussen

 

 

Ilse Ankjær Rasmussen

Fødselsår: 1956

Kompetencer og mærkesager

Jeg er mangeårigt medlem af pensionskassen og ønsker at medvirke til, at PJD kan tilbyde medlemmerne de bedste pensioner og forsikringer med gode afkast og helst baseret på ansvarlige investeringer i bred forstand.

Samtidig stiller jeg op, fordi jeg særligt gerne vil arbejde for en klimamæssigt ansvarlig investeringspolitik i PJD. Både fordi jeg mener, vi har et ansvar for fremtiden for vores egen, og for vores børns og børnebørns skyld. Men også fordi meget peger på, at investeringer i selskaber, der baserer deres produktion på fossiler på langt sigt er dårlige investeringer, fordi forretningsmodellerne hviler på ressourcer, der forsvinder og derfor vil give et faldende afkast.

Vi har rigtig stor mulighed for at påvirke udledningerne fra fossile brændsler via de mange penge, vores pensionskasser investerer, hvis vi vælger at investere i virksomheder med lavt eller endda positivt klimaaftryk.

Jeg ønsker at påvirke PJD’s investeringer, så de ikke støtter virksomheder, der direkte modarbejder den grønne omstilling og Paris-aftalen. På langt sigt vil det give os det bedste afkast – og en verden vi kan leve i.

Jeg har siden 2015 været aktiv i Ansvarlig Fremtid, et initiativ, som har til formål at svække fossil-industriens politiske legitimitet ved at få fremtrædende danske institutioner til at trække deres investeringer ud af kul, gas og olie.

Endelig kan det at vælge mig give en mere ligelig kønsrepræsentation i bestyrelsen – et ønske, den nuværende bestyrelse selv nævner i årsrapporten.

CV

  • 2010 – Akademisk medarbejder v/ International Centre for Research in Organic Food Systems – ICROFS (Aarhus Universitet)
  • 2010 – 2010 Akademisk medarbejder v/ Miljøstyrelsen
  • 1989 – 2010 Seniorforsker v/ Institut for Plantebeskyttelse, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (tidligere Danmarks Jordbrugsforskning og Statens Planteavlsforsøg)
  • 1986 – 1989 Konsulent i økologisk og biodynamisk landbrug v/ Frederiksborg Amt
  • 1984 – 1985 Højskolelærer i økologisk og biodynamisk landbrug v/ St. Restrup Højskole

Øvrige ledelseshverv

  • Jeg har ikke andre ledelseshverv eller bestyrelsesposter, men vil koncentrere mig om arbejdet i PJD’s bestyrelse



Kontakt Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger