Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på pjdpension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Henning Otte Hansen

 

 

Henning Otte Hansen

Fødselsår: 1959

Kompetencer og mærkesager

Kompetencer:

Jeg har siddet i PJD’s bestyrelse siden 2009, så jeg har en god erfaring med og indsigt i pensionsvirksomhed. Emnerne bliver stadig mere komplicerede, og det kræver dels lang oplæring, dels tid og evner til løbende at forstå og vurdere nye sager.

Jeg har tidligere været administrerende direktør for en finansiel virksomhed, og jeg har på den baggrund opnået en kompetence, som er både anerkendt og nyttig som bestyrelsesmedlem i PJD. Jeg har desuden en økonomisk uddannelse og et dagligt arbejde inden for økonomi, som giver mig både en god ballast og en løbende ajourføring.

Jeg har stadig en løbende kontakt med store dele af baglandet. Kontakten er opnået gennem mit daglige arbejde og gennem mange års organisationsarbejde. Som valgt af og blandt sine medlemmer er der en større forpligtelse til at være lydhør over for baglandet. Endeligt indebærer mit daglige arbejde en betydelig kontakt med både nuværende og kommende medlemmer af PJD.

Jeg har en betydelig bestyrelseserfaring også uden for PJD, og det giver en vis kompetence m.h.t. ledelse af virksomheder. Jeg har derfor en erfaring med at samarbejde i en bestyrelse, lægge strategier, vurdere risici og muligheder samt nå de ønskede mål.

Endeligt synes jeg selv, at er samvittighedsfuld i mit arbejde. Det drejer sig om at skabe et stort og stabilt afkast, så jeg arbejder for at undgå meget kortsigtede eller meget risikable investeringer. Jeg er vant til at arbejde med dels at optimere den daglige drift, dels at se på de langsigtede tendenser. Begge dele er vigtige i PJD-arbejdet.

Mærkesager:

  • Sikre størst muligt afkast og dermed pension til medlemmerne
  • Åben dialog med medlemmerne
  • Sikker og troværdig administration af vore pensionsmidler
  • Professionel og kompetent ledelse af pensionskassen

CV

  • 2018 – Censor ved Roskilde Universitetscenter (RUC)
  • 2015 – Censor ved de erhvervsøkonomiske censorkorps
  • 2007 – Seniorrådgiver, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
  • 2003 – 2007 Underdirektør, DLG (Dansk Landbrugs Grovvareselskab)
  • 1998 – 2003 Adm. direktør, Agro Venture A/S
  • 1994 – 2003 Direktør for ejendomsselskabet Axelborg I/S
  • 1994 – 2003 Direktør og medlem af direktionen i Landbrugsraadet
  • 1990 – 1994 Økonomisk konsulent i Landbrugsraadets ledelsessekretariat
  • 1991 – 2007 Censor på KVL (sektion for Økonomi/Fødevareøkonomisk Institut).
  • 1989 – 2015 Undervisningsassistent/ekstern lektor ved Inst. for Int. økonomi og Virksomhedsledelse ved Handelshøjskolen i København
  • 1987 – 1989 Fuldmægtig i Landbrugsraadets Erhvervspolitiske Afdeling
  • 1985 – 1987 Videnskabelig assistent ved Økonomisk Institut, KVL

Øvrige ledelseshverv

  • 2016 – Formand for bestyrelsen for DisposalCollectionCare IVS
  • 2014 – Næstformand for PJD’s revisionsudvalg
  • 2012 – Medlem af bestyrelsen for Statsautoriseret revisor Oluf Chr. Olsen og hustru Julie Rasmine Olsens Mindefond
  • 2010 – Medlem af præsidiet for Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab - vicepræsident fra 2013
  • 2009 – Medlem af bestyrelsen for PJD




Kontakt Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger

Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger


Forbehold, cookies og behandling af personlige oplysninger