Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på pjdpension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Kritisk dialog giver resultater

Som en del af indsatsen som aktiv investor har Sampension i en årrække haft et såkaldt ”engagement program”, hvor Sampension tager initiativ til en dialog med udvalgte selskaber, som mistænkes for eller har brudt med Sampensions politikker.

Den kritiske dialog er med til at sikre det grundlæggende formål om langsigtet værdiskabelse til medlemmer og kunder. Hertil kommer, at Sampension i de fleste tilfælde kan gøre en langt større forskel ved at optage dialog med de virksomheder, Sampension investerer i, fremfor blot at frasælge dem. Dermed bidrager Sampension til, at virksomheder ændrer kurs i en mere ansvarlig og bæredygtig retning.

I praksis har Sampension udvalgt en række temaer, hvor Sampension ønsker at være aktive i forhold til et udvalg af de selskaber, der indgår i aktieporteføljen, og som vurderes at ligge dårligere end andre selskaber i den relevante branche inden for det pågældende tema. Dette sker i håbet om at løfte selskabernes opmærksomhed og ambitionsniveau på det aktuelle område til et acceptabelt niveau.

Vi udvælger bestemte temaer, hvor Sampension ønsker at gøre sin indflydelse som aktionær gældende. De temaer, bestyrelserne har valgt at prioritere, er:

  • Korruption og bestikkelse
  • Menneskerettigheder, herunder konfliktramte områder
  • Arbejdstagerrettigheder
  • Klimaforandringer
  • ESG risikostyring
  • Vandhåndtering
  • Skattetransparens

    Høj gennemslagskraft med dialog

    Sampension har siden 2011 samarbejdet med det uafhængige screeningsselskab Vigeo Eiris (tidligere Eiris) om engagement programmet. Siden 2016 er 131 ud af de 264 dialogforløb afsluttet, efter målene blev opfyldt, mens 64 er afsluttet uden at komme i mål. Af disse blev 21 tilfælde fjernet fra programmet , fordi selskabet ikke er del af porteføljen. 43 dialoger med investerede selskaber er er således afsluttet uden et tilfredsstillende resultat. Det kan umiddelbart virke som et højt tal, men sammenholdes det med antallet af dialoger afsluttet med et tilfredsstillende resultat giver det en succesrate på 75 %.  

    I ESG-rapporten fremgår det, hvilke selskaber, vi har haft dialog med i 2018.

    Kontakt Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger