Nyheder



Stor interesse for ny pensionsordning

Hvornår vil medlemmerne få den nye ordning? Bliver det dyrere? Hvordan er mulighederne for egne valg af investeringer? Sådan lød nogle af de mange spørgsmål på pensionskassens medlemsmøder om ny pensionsordning i begyndelsen af marts.

Den 4. og 5. marts var der medlemsmøde i pensionskassen i henholdsvis Aarhus og København. Her fremlagde de to bestyrelsesformænd for Arkitekternes Pensionskasse og PJD Pension, Cecilie Therese Hansen og Erik Bisgaard Madsen, hvordan en ny pensionsordning for medlemmerne vil se ud.

Gode tal for 2019

Først gav de to formænd en status på udviklingen i både afkast og omkostninger.

”I 2019 fik begge pensionskasser solide afkast på over 10 pct. og har over de seneste fem år fået akkumulerede afkast på over 30 pct., ” fortalte Cecilie Therese Hansen.

Omkostningerne ligger også lavt – administrationsomkostningerne alene er faldet til 486 kr. pr. medlem årligt i 2019 og ligeledes i 2020.

Selv om de to pensionskasser kan fremvise gode resultater, er det en udfordring ved den nuværende pensionsordning, at alle medlemmer har den samme risikoprofil.

”De ældre medlemmer har for stor en risiko. Det er problematisk, for hvis vi igen står i en finansiel krise med et aktiecrash, som det vi så i 2008, så vil vi være nødt til at sætte pensionisternes udbetalinger ned med næsten 20 pct.,” forklarede Erik Bisgaard Madsen. Omvendt har de unge medlemmer for lille risiko og kan gå glip af højere afkast, som kan skabe bedre grundlag for en større pension.

En ny pensionsordning baseret på markedsrente imødekommer denne udfordring, da der oprettes puljer for de enkelte årgange – således vil årgange, som er tæt på pensionering eller på pension have flere investeringer i obligationer og alternativer, mens de yngre vil have flere aktier. Inden for hver årgangspulje kan medlemmet vælge mellem tre profiler – høj, moderat eller lav risiko.

En anden udfordring med den eksisterende ordning er, at forsikringsdækningerne ved invaliditet og død er sat i forhold til, hvor meget det enkelte medlem har sparet op til pension. På en ny ordning vil forsikringernes størrelse være baseret på medlemmets løn.

Der vil heller ikke ske en nedtrapning af udbetalingerne på gruppeliv på grund af alder. Generelt byder den nye ordning også på flere individuelle valgmuligheder af forsikringerne.

Vejen mod en ny ordning

For at kunne overgå til den nye ordning skal generalforsamlingen i hver af de to pensionskasser i april tage stilling til, om nye medlemmer skal oprettes i den nye ordning.

Hvis det bliver et ja, vil bestyrelsen arbejde videre på, at alle medlemmer kan komme over på den nye ordning. Her er der to veje at gå: at alle medlemmer overgår samtidigt i et kollektivt omvalg eller, at omvalget skal gøres individuelt, hvor den enkelte selv vælger den ny ordning. Begge veje skal godkendes på en generalforsamling.

Formændene forklarede, at de foretrækker et kollektivt omvalg, da det vil sikre, at alle medlemmer kommer over i den nye ordning. Det er nemlig erfaringen, at de færreste får åbnet deres post fra pensionskassen og dermed sørger for, at de har den pensionsordning, der sikrer dem bedst.

Erik Bisgaard Madsen fortalte samtidig, at Finanstilsynet har sagt nej til en kollektiv overgang. Det skyldes, at Finanstilsynet ikke mener, at pensionskasserne ”står på en brændende platform rent økonomisk” og dermed ikke følger god-skik-reglerne. Bestyrelserne har anket afgørelsen til Erhvervsankenævnet.

Mange spørgsmål fra medlemmerne

Flere medlemmer spurgte ind til Finanstilsynets afgørelse. Derfor præciserede formændene, at det ikke er indholdet af pensionsordningen, Finanstilsynet er imod, men selve forslaget om, hvordan overgangen skal ske.

Sampension-fællesskabet, som pensionskasserne indgår i, har mere end 12 års erfaring med ordningen. Så der er mange og gode erfaringer – og der udvikles løbende på de services, der følger med – blandt andet flere digitale muligheder for medlemmerne.

Et medlem ville vide, hvordan en ny pensionsordning vil påvirke omkostningerne. Vedkommende mente, at de nye valgmuligheder for individuelle løsninger må være dyrere. Svaret var, at det ikke umiddelbart vil være dyrere, fordi ordningen allerede findes på hylden i fællesskabet.

Der blev også spurgt ind til, hvorfor prognoserne for udbetaling er faldet de senere år. Til dette blev der svaret, at det skyldes stigende forventede levetider blandt medlemmerne samt faldende forventninger til det fremtidige afkast.

Nogle medlemmer var skeptiske i forhold til, hvorfor risikoen skulle begrænses for de ældre medlemmer – ud fra en betragtning om, at et ældre medlem også skal kunne investere som en 25-årig. Til dette forklarede formændene, at pensionskassen formål er at sikre medlemmer en stabil indtægt ved pensionering. Har det enkelte medlem mod på mere risiko, vil man i den ny ordning kunne lægge en del af sin ordning i Unit Link, hvor medlemmet selv kan investere sin opsparing i ca. 25 specialiserede fonde.

Læs mere om ny pensionsordning.