Image No Description

Ny pensionsordning til flere medlemmer

Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger vil give flere medlemmer mulighed for at vælge en ny og mere moderne pensionsordning. En fleksibel markedsrenteordning med bedre mulighed for at sikre det enkelte medlems økonomiske behov.

På generalforsamlingen i 2021 tager vi stilling til, om den nye ordning skal tilbydes til eksisterende medlemmer af pensionskassen.

På generalforsamlingen i 2020 stemte medlemmerne ja til, at nye medlemmer af pensionskassen får den nye ordning, 3 i 1 Livspension. Det betyder, at medlemmer optaget i pensionskassen efter 1. januar 2021, får 3 i 1 Livspension.

Bestyrelsen ønsker, at også eksisterende medlemmer får mulighed for at vælge 3 i 1 Livspension. Derfor foreslår bestyrelsen på generalforsamlingen den 12. april 2021, at der åbnes op for denne mulighed.

Webinar om ny pensionsordning

Pensionskassen holder den 3. marts et webinar om den nye pensionsordning, 3 i 1 Livspension. Her forklarer formand for bestyrelsen, Erik Bisgaard Madsen, hvorfor bestyrelsen stiller forslaget. Derudover vil du kunne høre mere om selve ordningen og stille spørgsmål.

Du kan tilmelde dig her (kræver log-ind)

Tilbud i 2. halvår 2021

Vedtages forslaget, vil de fleste medlemmer i 2. halvår af 2021 modtage et individuelt tilbud om at vælge 3 i 1 Livspension. Et tilbud vil indeholde en oversigt, hvor du kan se hvilken betydning et valg af 3 i 1 Livspension vil have for dig. Accepterer du tilbuddet, lægges din nuværende ordning over i den nye. Vælger du ikke at acceptere tilbuddet, så bliver du i den nuværende ordning.

Et ja til forslaget på generalforsamlingen betyder ikke, at du automatisk får 3 i 1 Livspension – det skal du selv vælge, hvis dit tilbud passer til dig og din situation.

Hvorfor et ja?

Bestyrelsen anbefaler et ja til forslaget på generalforsamlingen:

  • Fordi medlemmerne får mulighed for at vælge en ny ordning med
    - en investeringsrisiko, der passer til deres alder og risikovillighed
    - forbedrede forsikringsdækninger, der sikrer det enkelte medlem bedre i tilfælde af fx sygdom og død.
    - større fleksibilitet for den enkelte samtidig med at de gode solidariske elementer bevares
  • Det enkelte medlem får selv mulighed for at vælge mellem eksisterende og ny ordning
  • Pensionskassen vil kunne tilbyde en moderne markedsrenteordning og dermed fortsat være en attraktiv pensionskasse for akademikere

Giv bestyrelsen dit ja allerede nu

Du kan allerede nu sige ja til bestyrelsens forslag på generalforsamling 2021. Det gør du ved at udfylde en fuldmagt om netop dette punkt på dagsordenen.

Læs hele forslaget og vilkår for ny pensionsordning (PDF)

Udfyld fuldmagt (kræver log-ind)

Den nye ordning, 3 i 1 Livspension, kort fortalt 

Læs mere om investeringsprofilerne, forsikringerne og valgmulighederne. 

Læs mere